Danske kommuner oplever stor mangel på plejefamilier. Der er store udfordringer med at rekruttere og fastholde plejefamilier. Anette Nedersee har med sine 25 års erfaring som plejemor, set udviklingen på familieplejeområdet tæt på.

Af Anne Nørtoft fagjournaliststuderende

64-årige Anette Nedersee har været plejemor for mange forskellige børn igennem de sidste 25 år. Anette Nedersee regner med at dem hun har i pleje nu, bliver de sidste. ”Så jeg bliver jo 70 år inden jeg stopper og går på pension” siger Anette Nedersee med et stort smil på læben. Men stoppe som familiepleje, gør hun nok aldrig helt. For mange af de plejebørn der har boet ved Anette Nedersee og hendes mand, kommer stadig forbi og ses som en del af huset.

For 25 år siden arbejdede Anette Nedersee som kommunal dagpleje. Ved siden af var hun aflastningsmor for et par børn igennem kommunen. Det gav Anette Nedersee lyst til at kaste sig ud i at være fuldtids plejefamilier, heldigvis var Anette Nedersees mand med på ideen.

Dengang og nu

”Dengang var processen en anden, man udfyldte et papir til kommunen og så havde vi et par samtaler med en socialrådgiver, og så blev vi godkendt. Det var ikke som det er i dag, hvor man skal godkendes i forskellige kategorier” fortæller Anette Nedersee.

I dag ansøger man om at blive godkendt som plejefamilie, ved det lokale Sociale tilsyn. Udover ansøgningen, hvor uddannelse, økonomi, helbred, straffeattester etc. beskrives og samtaler. Og desuden gennemføre et 3 dages grundkursus.  Plejefamilier inddeles i dag i 3 kategorier. De almindelige, de forstærkede og de specialiserede.

Knap 65 % af de børn og unge der anbringes i Danmark, kommer i plejefamilie. En rapport fra Det Nationale Forsknings og Analysecenter for Velfærd VIVE beskriver kommunernes udfordringer med at rekrutterer og fastholde plejefamilier. Den beskriver store udfordringer med at finde plejefamilier, som kan godkendes som forstærket og specialiseret. Dette er gældende for alle landets kommuner. Det kræver at man har en uddannelse inden for det sociale område eller særlig erfaring med børn med udfordringer, for at blive godkendt til forstærket.

Arbejdsforholdene som plejefamilie kan ligeledes være udfordrende. Udover at tage et barn til sig, skal man også have socialrådgivere fra kommunen, tilsynskonsulenter og familieplejekonsulenter på jævnlige besøg. Ens hjem bliver en arbejdsplads, også for andre. Det er ikke altid at det som plejefamilie opleves positivt.

”De har ret til at kigge i alt, og det må de hjertens gerne her, vi har ingenting at skjule” siger Anette Nedersee.

Men måden nogen af dem fra Tilsyn eller kommune har opført sig på, undre Anette Nedersee.

”Det er måden de kommer ind i huset på og måden de har behov for at demonstrerer deres magt på.”

Heldigvis er det de færreste der har opført sig på den måde i Anette Nedersees hjem.

Anette Nedersee forstår godt at det er svært at få andre til at blive plejefamilie.

”Vi bliver ikke altid lyttet til, vi får børn med massive vanskeligheder og ja pension er der ikke noget af.”

Da Anette Nedersee skulle opereres i ryggen, oplevede hun heller ikke et system der var hjælpsomt.

”Jeg måtte jo gerne sygemelde mig, men så ville de placere børnene et andet sted imens, i stedet for at hjælpe mig med lidt aflastning i hjemmet. Når man har børn med særlige vanskeligheder, kan man jo ikke bare flytte dem. Så vi valgte at løse det selv uden hjælp fra kommunen.”

Børnene

Anette Nedersee og hendes mand er godkendt som forstærket plejefamilie, med baggrund i deres mange års erfaring som plejefamilie. Hverken Anette Nedersee eller hendes mand har en uddannelse der i systemet automatisk gør dem til forstærket.

”Når man får børn i familiepleje, går der altid lidt tid inden de falder til og lader facaden falde” fortæller Anette Nedersee.

De mange oplevelser gennem årene, med børn der måske aldrig havde oplevet det at blive passet på eller krammet. De kommer til Anette Nedersee og oplever regler, rutiner og masser af omsorg.

”Når barnet så står på trappen og spørger om jeg har en krammer i overskud, så er svaret at dem vil der altid være kæmpe overskud af.”

Det er de minder Anette Nedersee holder meget af og som bærer motivationen for at tage børn ind i familiens liv. For det bliver ikke kun Anette Nedersee og hendes mand der tager børnene ind. Det gør hele deres netværk.

Anette Nedersee fortæller med stor glæde i stemmen om de mange gensyn med tidligere plejebørn bland andet

”Når der så juleaften tikker en sms ind fra et tidligere plejebarn, der bare lige ville sige hej og jeg tænkte lige på jer, så har vi gjort noget rigtigt.”

Anette Nedersee kigger tilbage på 25 år som plejemor med stor glæde.

”Alt bøvlet med tilsyn, kommuner, arbejdsforhold og manglende pension opvejes i høj grad af de børn vi har fået lov at følge på vej.”