Kommunerne kæmper med at finde kvalificerede plejefamilier til de børn, der skal anbringes udenfor hjemmet. Det kan have store konsekvenser for de børn og unge der anbringes, hvis det ikke lykkedes kommunen at finde det gode match.

Af Anne Nørtoft, Fagjournaliststuderende

En rapport fra Det nationale forsknings- og analysecenter for velfærd VIVE 2021, belyser at kommunerne har store vanskeligheder ved at rekruttere og fastholde plejefamilier. Der er især stor mangel på dem der kan godkendes til Forstærkede og Specialiserede plejefamilier. Dette kan have store konsekvenser for de over 3.000 børn der, de ifølge Danmarks Statistik, anbringes hvert år.  

Ifølge VIVEs rapport, stopper hver 3. nye plejefamilie inden for de første 5 år. Årsagerne kan være forskellige. De har måske ikke har fået et barn i pleje og deres godkendelse er udløbet, eller arbejdet som plejefamilie, er ikke overensstemmende med de forventningerne familien havde.

En yderligere udfordring er ifølge VIVE i forhold til plejeforældre. Gennemsnitsalderen på plejeforældre er i dag 54 år. Det betyder at mange nærmer sig pensionsalderen og der er grænser for hvor små børn de kan have i pleje og hvor længe de fortsætter.

Fakta om godkendelse til plejefamilie:

Det er dit lokale Social Tilsyn der står for godkendelsen til plejefamilie.

Tilsynet godkender plejefamilier i tre kategorier: 1: Almen plejefamilier 2: Forstærket plejefamilier 3: Specialiseret plejefamilier.

For at blive godkendt til forstærket og specialiseret plejefamilier, kræver det uddannelse eller erfaring, i at modtage børn med vanskeligheder.

Behovet for plejefamilier er steget igennem de sidste mange år. Ifølge VIVE er knap 65% af alle anbringelser i dag i plejefamilier. Udviklingen af anbringelser i plejefamilie har været stigende siden 1980, hvor 40% af de anbragte børn og unge kom i plejefamilie. I dag har de børn der anbringes flere og mere komplicerede vanskeligheder end tidligere og det stiller ifølge VIVE større krav til plejeforældrenes kompetencer.

Socialministeriet har i deres Socialpolitiske Redegørelse for 2021 opgjort at antallet af anbragte i plejefamilier er steget fra ca. 7.000 børn og unge i 2007 til ca. 8.500 i 2020. Yderligere peger redegørelsen på at 42% af anbragte i plejefamilier oplever at skulle skifte eller midlertidige ophør i anbringelsen. Mange skift begrundes med manglende kompetencer på anbringelsesstedet.

Store udfordringer med at finde plejefamilier

Leder af Familieplejeteamet i Svendborg Kommunes Familieafdeling Birgit Bech, genkender billedet fra VIVEs rapport.

”Jeg har et team der er dygtige og arbejder hårdt på at finde løsninger og gode match til de børn og unge, der lander her hos os. Men vi har store udfordringer når det kommer til at finde plejefamilierne. Vi finder det optimale match ud fra det vi har. Vi vurderer også ind imellem at det kan være hensigtsmæssigt at planlægge et skift i anbringelsesforløbet, fordi vi matcher ud fra situationen her og nu.” siger Birgit Bech

I Svendborg Kommune er det Familieafdelingens myndighedssagsbehandlere der træffer beslutningen om, at et barn skal anbringes. Familieplejeteamet har opgaven med at finde en plejefamilie der matcher det specifikke barns behov. Det interne samarbejde mellem Familieplejeteamet og Myndighedsafdelingen, set fra Birgit Bechs perspektiv, er af afgørende betydning for, om de som forvaltning lykkes med opgaven til barnets bedste.

”Vi er afhængige af det kendskab og de beskrivelser der kommer fra Myndighedsafdelingen, for at kunne lave det optimale match. Jo bedre vi har beskrevet barnet, des lettere er det at finde familien der kan passe.” siger Birgit Bech

På spørgsmålet om kommunernes udfordringer med at rekruttere og fastholde plejefamilier, samt hvordan kommunerne har tænkt sig at gøre det mere attraktivt at være plejefamilier skriver Jessie Brender Olesen, specialkonsulent i Kommunernes Landsforening i en skriftlig kommentar:

”Et trygt hjem med gode rammer gør en kæmpe forskel for børn og unges muligheder senere i livet, og plejefamilier er en meget vigtig del af arbejdet med udsatte børn og unge i kommunerne. Vi er derfor også meget optagede af at sikre gode vilkår for plejefamilierne og ro om den honorering, man som plejefamilie får.”

I Familieplejeteamet i Svendborg, har de flere gange forsøgt at rekruttere via en Temadag for plejefamilier. Teamet har arrangeret dage sammen med Social Tilsynet, hvor interesserede kunne komme og få information om hvad det vil sige at være plejefamilie og snakke med konsulenterne. Birgit Bech fra Svendborg Kommune understreger,

”Selvom vi har forsøgt igennem denne form for information, er effekten næsten ubetydelig. Jeg oplever at vi oftere får en ny familie igennem de eksisterende plejefamiliers netværk, fordi i forvejen kender en plejefamilie.”

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra interesseorganisationen De Anbragtes Vilkår. Men på deres hjemmeside har de oplistet 10 bud, der er deres vision for anbringelsesområdet generelt. Et rigtigt hjem er deres publikation og vision for området, blandt andet med begrundelsen i følgende:

”Der bør være høje krav til, hvad samfundet tilbyder et barn der skal anbringes. Heldigvis lever mange kommuner og anbringelsessteder heldigvis op til det. Men desværre er der også for mange eksempler på, at det nye hjem faktisk ikke er bedre end det, barnet forlod. På den måde oplever nogle børn og unge et dobbelt svigt: Først i det biologiske hjem, så af systemet.”

I De Anbragtes Vilkår, ved de hvad det vil sige at være anbragt, da de fleste i organisationen, selv har oplevet hvad det vil sige at være anbragt. De ved at konsekvenserne kan være store, når en anbringelse ikke er optimal. I Et rigtig hjem skriver de følgende, henvendt til de professionelle i systemet:

”Vi ved, hvad det betyder at være ”barn af kommunen”. Vi kender de menneskelige omkostninger, når kommunen fejler med forældreopgaven. Men vi er også overbeviste om, at vi som samfund sammen kan gøre meget mere for at sikre anbragte børn og unge et rigtigt hjem. Det er vores håb, at alle jer, der arbejder professionelt med børn, unge og familier i udsatte positioner, vil hjælpe os med at gøre den forskel.”

En anden interesseorganisation Børns Vilkår oplever at, anbragte børn og unge oftere henvender sig til Børnetelefonen. Det er både samtaler om anbringelsessteder, men også behovet for at snakke om psykisk mistrivsel. En analyse lavet af Børns Vilkår i 2020, fremgik det at dobbelt så mange anbragte børn og unge henvender sig med selvmordstanker, selvmordsforsøg og selvskadende adfærd. På Børns Vilkårs hjemmeside citeres Direktør Rasmus Kjeldahl:

”Den udbredte mistrivsel har store konsekvenser på både kort og langt sigt. Vi ved, at anbragte børn og unge oplever flere skift og overgange i løbet af deres barndom – f.eks. skift af skole, sagsbehandlere og anbringelsessted – og at mange oplever, at der ikke er særligt store forventninger til dem. Vi har som samfund et kæmpe ansvar for at give anbragte børn og unge nogle bedre betingelser for at kunne trives og få en uddannelse.”

Fremtiden for plejefamilieområdet.

Hvordan udfordringen fremadrettet skal løses, er der ingen konkrete bud på. I Kommunernes Landsforening skriver Jessie Brender Olesen, specialkonsulent i en skriftlig kommentar:

”Kommunerne vil indenfor en årrække stå i en situation, hvor der ikke er nok plejefamilier, og hvor de skal rekruttere nye og yngre plejefamilier. I forbindelse med den politiske aftale om Børnene Først er der afsat midler til en landsdækkende kampagne, som skal få flere borgere til at melde sig som plejefamilie og tage del i ansvaret over for børn og unge, der anbringes. Desværre har kampagnen været sat på pause som følge af valget i efteråret 2022. Vi håber, at der snart bliver sat gang i kampagnen, så flere forhåbentlig melder sig som plejefamilie.”

Anderledes peger de i Familieplejeteamet i Svendborg, på at der skal tænkes i helt nye baner. Birgit Bech tror på at der er muligheder for at udvikle på det man lige nu har adgang til. Her vil Familieteamet i Svendborg gerne inddrages i at finde løsninger:

”Jeg tror faktisk, at vi skal tænke området meget mere kreativt fremadrettet. Vi skal også turde kigge på måden vi tilgår plejefamilierne, hvordan de bliver behandlet. Vi skal øge vores faglighed hele vejen rundt. Opdage de muligheder vi har for alternative løsninger ud fra det vi har til rådighed. Kunne man samle plejefamilier i teams omkring et barn. Jeg tror godt, vi på sigt kan løse denne udfordring, hvis vi tænker kreativt.”

Statistisk set anbringes der igen i morgen skal et barn, og sandsynligheden for at der findes det optimale match bliver med tiden mindre.